JotCast | Chat om Børnene Først

Chat om Børnene Først

drevet af

Astrid Krag

1:04

Selv tak - det var en fornøjelse.

SN.DK

1:04

Tusind tak for chatten

Astrid Krag

1:03

Vi vil give børn en stærkere stemme i deres egen sag - som jo er deres eget liv. Det vil vi blandt andet ved at give børn partsstatus ned til de er 10 år, så de får mulighed for selv at klage over afgørelser og at barnet får ret til at se sagen og udtale sig om den. Vi mener også at børn skal have flere rettigheder - for eksempel til at sige nej til samvær i en periode eller til at bestemme hvor samvær skal foregå og til at have en tryghedsperson med, hvis de vil det. Og så vil vi have en ret til second opinion, hvis barnet skal hjemgives eller skifte anbringelsessted imod sin vilje. Så barnet over 10 år kan få Ankestyrelsen til at kigge på beslutningen - og for barnet under 10 år skal plejefamilien, venskabsfamilien eller støttepersonen kunne bede om second opinion på vegne af barnet. Fordi det er børnenes liv og fordi vi skal lytte meget mere til dem - uden at skubbe ansvaret over på deres skuldre. Ansvaret for barnets trivsel er stadig de voksnes.

SN.DK

12:59

Børn skal høres mere, siger I. Er det ikke tidligt for børn at være part i deres egen sag som 10-årig?

Astrid Krag

12:58

Hej Maria, Jeg kan desværre ikke forholde mig til din konkrete sag her på chatten og ud fra det, du skriver her, men jeg er ked af at høre, at du oplever samarbejdet med kommunen så dårligt, som du gør. Til gengæld mener jeg det er vigtigt, at vi får styrket PPR, så der også kan foretages lettere behandling i regi af PPR og vi forhåbentlig kan sørge for en tidlig indsats, så færre børn får behov for behandling i den egentlige børne- ungepsykiatri. Det vil også frigive ressourcer til de børn og unge, der har behov for en specialiseret behandling i regi af psykiatrien. Den indsats udmøntede vi 100 mio kroner til sidste år og vi vil følge det tæt og også forholde os til problemstillingen i arbejdet med 10 års plan for psykiatrien.

SN.DK

børnepsykiatrien anbefaler intensiveret specialpædagogisk bistand i skole og hjem burde det være klarlagt for Kalundborg Kommune, at der er behov for specialpædagogisk bistand eller?
Vi har flere gange gennem årene bedt om indstilling til PPR/PPV uden held, uden skriftligt afslag og uden udlevering af klagevejledning, hvilket er imod lovgivningen.
Dette er kun et eksempel af mange lovbrud i mine tre børns sager, men det vigtigste, fordi det forhindrer henvisning, udredning og behandling samt at søge eller klage over manglende hjælp.

Mit spørgsmål til ministeren er derfor:
Hvad vil ministeren gøre ved Kalundborg Kommunes manglende efterlevelse af love, regler og ankepraksis på specielt det sociale område og hvilke initiativer vil regeringen tage med hensyn til at få Kalundborg Kommune til at leve op til love, regler og ankepraksis?

#enmillionstemmer
#støtterborgerforslagethandicapområdet skalvækfrakommunerne

Venligst
Maria Farrel Larsen

12:51

Hej Astrid

Jeg er mor til tre børn med infantil autisme, som alle tre har været indskrevet i almen skole frem til 6,8 og 9 kl.uden nogen former for støtte eller samarbejde i kommunalt regi, fordi Kalundborg Kommune har pålagt deres medarbejdere at reducere antallet af henvisninger til børnepsykiatrien.
Dette gøres ved at undlade at indstille til PPR eller lave en pædagogisk psykologisk vurdering, hvilket er den hyppigste årsag til at henvisninger til børnepsykiatrien hjemsendes og der kan ikke søges 9 støttetimer eller visiteres til specialskoletilbud mm., man afskærer os derved fra vores ret til hjælp.

Kalundborg Kommune har fået hjemsendt 18% af henvisningerne til børnepsykiatrien hovedsageligt pga. manglende udredning fra PPR, så min familie er ikke de eneste i Kalundborg Kommune, hvilket undrer idet

Citat Børne og Undervisningsministeriet:
Forældre og eleven kan bede om en PPV, hvis de syntes, at der er behov for specialpædagogisk bistand.
Når en diagnose som infantil autisme stilles og børnepsykiatr

Astrid Krag

12:50

Hej igen John, du har selvfølgelig ret i at børn skal udredes ordentligt.

John

12:49

Det her er jo også om barnets lov for hvis ikke man overholder serviceloven paragraf 46 bliver barnet tabt og der vil kunne blive taget forkerte beslutninger når børne ikke kan blive udret. Og derved kan man ende i fejl anbringelser

Astrid Krag

12:48

Task forcen er et samarbejde mellem Ankestyrelsen og Socialstyrelsen, som blev oprettet i 2012 og styrket med Overgrebspakken.

12:45

Hej John, det er vigtigt at retssikkerheden er i orden i de svære børnesager. Og her er der et stykke vej endnu, ingen tvivl om det. Derfor er det også vigtigt, at man har mulighed for at klage til Ankestyrelsen. Og det duer ikke, hvis man forælder oplever det som en kamp med systemet at få en hjælp, man har brug for. Det hører jeg alt for ofte fra forældre til handicappede børn, at de oplever. Med udspillet her og Barnets Lov ønsker vi at sikre stærkere rettigheder til de udsatte børn og også en samlet og mere enkel lovgivning, som kan frigive mere tid hos den enkelte sagsbehandler til det, der er det vigtigste: nemlig kontakten med familien og børnene, ikke mindst. Ligesom vi har de taskforce-forløb, som tilbydes de kommuner, der har størst problemer med fejl i sagsbehandlingen på bestemte områder, så de kan få rettet op og få styr på sagsgange og retssikkerhed.

John

For når man ikke fortæller forældrene at du selv kan bede om at der bliver lavet en ppv på deres børn med særlige behov. Og når sager bliver hjemsendt fra børnepsykiateren pga manglende udredning fra PPR . Så går vi jo over og snakker lovbrud efter serviceloven paragraf 46

12:41

Hvad har man tænkt sig at gøre ved at kommunerne ikke udfylder deres rolle som støtte og hjælp til familierne. Ved ikke at fortælle forældrene hvilke rettigheder de har især over for børn med et særligt behov.

Astrid Krag

12:40

Vi er jo ikke imod private børnehaver. Eller private opholdssteder. Men vi er imod at man tager de offentlige velfærdskroner, der betales af alle skatteydere og som er afsat til de allermest udsatte børn, eller voksne med svære handicap eller meget udsatte voksne, og trækker penge ud af tilbuddet og ned i de private ejeres lommer. Vi synes det er godt, at vi har private tilbud som alternativ til de offentlige - men pengene skal gå til de udsatte børn, voksne og mennesker med svære handicap, ikke til private ejerkredse og kapitalfonde.

Ester Laursen

12:38

Jeg undrer mig også over at man er imod private børnehaver. hvad så med private opholdssteder?

Astrid Krag

12:38

Hej Rasmus, det var dog en bagvendt konklusion: fordi vi mener pengene skal gå til børnene - så er det ideologi? Nej, de velfærdskroner vi bruger på børnehaver skal gå til børnehavebørn, ikke til private ejere eller kapitalfonde, der trækker overskud ud af børnehaverne. Dét er at sætte børnene først.

Rasmus K.

12:37

Tak for svar- så ideologi over børnene først ;o)

Astrid Krag

12:36

Nej, det er ikke en del af vores udspil. Jeg mener ikke man skal bevæge sig ned af det spor. Det er vigtigt med vejledning og rådgivning til de kvinder og par, der ikke kan løfte forældreopgaven, for eksempel fordi de har svære og kroniske personlighedsforstyrrelser eller er stærkt stofafhængige og har været det så længe, at det også synes kronisk. Også for dem er det jo en ulykkelig situation, at give liv til et lille spædbarn, der fødes med abstinenser eller alkoholskader. Her er en vigtig opgave at løfte, både i sundhedsvæsnet og det social system i forhold til at hjælpe og vejlede.

SN.DK

12:32

Vil I lægge op til øget brug af fx p-stav eller anden permanent prævention – evt. ved tvang –? Hvad siger du til tvangssterilisation?

Astrid Krag

12:31

Hej Rasmus. Når vi ikke mener at en privat børnehave må trække penge ud fra deres overskud, så er det fordi vi mener at de begrænsede skattepenge vi har til velfærd skal gå til det: altså til en bedre kvalitet for de børn, der er i børnehaven og ikke til at private ejere eller kapitalfonde kan trække pengene ud og putte i egne lommer. Så det er ikke fordi vi ikke vil have private, de må gerne være der, men fordi vi mener at pengene skal gå til børnene og ikke de private ejere.

Rasmus K.

12:29

Dejligt at der er fokus på vores børn og unge. Men hvorfor må eksempelvis en privat børnehave ikke lave overskud. Det kunne jo være at de er de bedste til børne pasning i X-kommune. Så er det jo netop ikke børnene først, men systemet først med den tankegang.

Astrid Krag

12:28

Hej Jan, Tak for de pæne ord om udspillet - det er stort og ambitiøst, så jeg er glad for modtagelsen. Uddannelse er en vigtig ting for anbragte børn og jo især, at de ikke mødes med lave forventninger om at de som anbragte sikkert ikke kan få ordentlig udbytte af undervisningen. Derfor vil du også i udspillet blandt andet se et forslag om at løfte kvaliteten på de interne skoler og også lade læringsmiljøet, som det hedder, hos plejefamilier og opholdssteder, indgå i Socialtilsynets kvalitetsvurdering af anbringelsesstederne.

SN.DK

12:25

Det er generelt et flot udspil I har lavet. Men når nu uddannelse er en meget vigtig beskyttelsesfaktor for udsatte børn og unge, hvorfor er uddannelsesperspektivet så ikke stærkere i udspillet? Vil i opprioritere det?

Med venlig hilsen

Jan Dehn, Virum

Astrid Krag

12:24

Hej Ester, tak for din besked retur. Der er jo heldigvis sager, hvor forældrene får det bedre og bedre kan magte forælderrollen og barnet derfor kommer hjem igen. Derfor kan en anbringelse jo godt være rigtig, da den blev besluttet, selvom det senere er sikkert for barnet at komme hjem igen. Og ja, det er godt at vi har mulighed for flere øjne på sagerne, det ønsker vi ikke at ændre i det nuværende system.

Ester Laursen

12:22

Det må vi så håbe. Jeg har bare oplevet, at det blev besluttet at et bar under 1 år blev tvangsfjernet. 1 år efter kom han hjem, efter at andre øjne havde kigget på sagen. Det er bestemt ikke den bedste start for et lille barn.

Astrid Krag

12:22

For det andet vil vi lempe kravene til bortadoption, så det kan ske, når det vurderes at være til barnets bedste fordi forældrene er og også vil være ude af stand til at varetage omsorgen for barnet.

12:20

Konkret lægger vi op til to ændringer ift adoption: For det første at man skal kunne forberede og træffe beslutningen om adoption inden barnet er født, så det kan starte livet hos sin blivende familie. I dag starter de børn livet hos en midlertidig plejefamilie, fordi man først kan træffe beslutningen efter barnet er født. Det er synd for de børn, også fordi vi ved, hvor vigtige de første måneder er for menneskers evne til tilknytning.

Kort sagt: der er ingen automatik i de her sager - det er barnets bedste, der skal tælle.

12:18

Når det kommer til tvangsbortadoption er det vigtigt at sige, at det jo ikke er noget, der skal anvendes i flæng. Det er i de få men alvorlige tilfælde, hvor man kan se, at det vil være det bedste for barnet at få en ny familie, enten fordi forældrene ikke kommer til at kunne tage ordentligt vare på barnet i mange år i barndommen eller hvor plejeforældrene efter flere årer trådt i forældrenes sted og det vil være det bedste for barnet at få en varig familie. Det vil altid skulle være en konkret og individuel vurdering. Det vil det også hvis en mor har fået bortadopteret et barn. Men det er klart, at det nok ofte vil være i de tilfælde, hvor man har set en mor eller et forælderpar omsorgssvigte tidligere børn, som man har måttet tvangsanbringe, måske endda allerede ved fødslen efter tidligere anbringelsessager hos andre, større søskende, at adoption vil komme på tale. Men selvfølgelig skal man altid kigge på forholdene og tilstanden hos moderen eller forældrene før man træffer beslutningen.

SN.DK

12:13

- Hvor chancer skal folk have? Altså, hvis et barn er tvangsbortadopteret, hvad sker der så, hvis moderen bliver gravid igen?

Astrid Krag

12:12

Og så skal vi selvfølgelig sætte ind med forebyggelse og hjælp til de familier, hvor det kan lykkes at give forældrene redskaberne til at tage vare på deres børn. Derfor foreslår vi bl.a. flere Familiehuse, der er tværfaglige tilbud, hvor de kommende forældre kan komme allerede mens baby er i maven og få hjælp og støtte til forældrerollen.

12:10

Det er vigtigt, at der er styr på retssikkerheden, når vi taler om anbringelser og adoptioner. Derfor vil vi heller ikke ændre ved at det ikke er kommunerne, der træffer beslutning om adoption, men Ankestyrelsen og at den beslutning kan rejses ved Domstolene. Tilsvarende skal kommunerne også sikre ordentlig sagsbehandling af anbringelsessagerne. Og der er for mange fejl i sagsbehandlingen. Det skal vi have rettet op på og derfor foreslår vi blandt andet at vi samler og forenkler reglerne i den nye Barnets Lov. Men det er også vigtigt at få sagt, at selvom der er fejl i sagsbehandlingen, så betyder det ikke at der er børn, der bliver anbragt, som ikke skulle have været det. Senest har en gennemgang af alle påklagede tvangsanbringelser lavet af den uafhængige Retssikkerhedsenhed vist, at der var anbringelsesgrundlag i alle sager i hele det år, de gennemgik. Det samme gør sig gældende i forhold til de akutte tvangsanbringelser. Ligesom domstolene har stadfæstet alle de sager om adoption, der blev rejst her.

12:06

Hov - du skal nok få et lidt længere svar :-)

12:05

Hej Ester,

Ester Laursen

12:04

Jeg vil gerne høre hvordan man vil undgå fejlanbringelser/adoptioner? I avisen Sjællandske har der igennem flere år, været skrevet om Holmegaardshuset, som har lavet et utal af beslutninger og fejlanbringelser. Alligevel fortsætter sted. Hvordan vil du undgå at de ødelægger flere familier?

Astrid Krag

12:04

Kort sagt kan man sige, at barndommen ikke må blive en dom over barnet. De udsatte børn skal have den rette hjælp, så de ikke bliver udsatte voksne.

12:03

Tak for det spørgsmål. Når vi mener der er brug for både ny lovgivning og nye tiltag, så er det fordi vi kan se, at vi hjælper de mest udsatte børn alt for dårligt. Vi hjælper for sent, når barndommen er gået og de har levet med omsorgssvigt i mange år. Faktisk anbringer vi 5 gange så mange 16-årige som 3-årige eller 4-årige - selvom der i langt de fleste sager har været problemer med forældrenes evne til at tage sig af børnene i årene op til. Når vi giver forældrene chance på chance og de ikke lever op til det, så er der hver gang et barn, der betaler prisen. Derfor skal vi handle tidligere. Og vi skal også hjælpe bedre, så de her børn får nogle bedre anbringelser, med mere stabilitet og tryghed.

SN.DK

12:01

- Hvorfor er der brug for ny lovgivning på området?

Astrid Krag

11:54

Her er Astrid Krag :-)

SN.DK

11:54

Velkommen til chat med social- og ældreminister Astrid Krag (S)- Chatten starter klokken 12

Load More Messages

Opretter forbindelse…